Muskelinfiltrationer
	Seneskedehindebetændelse
	Fibromyalgi
	Sygehistorie

Den menneskelige krop er bygget op af et skelet, hvorpå der er hæftet ca. 200 forskellige muskler. Så der er god mulighed for at en af dine mange muskler kan komme til at gøre ondt. Muskelsmerter er en form for bløddelsgigt. Det giveren lokaliseret smerte, som sidder i muskler eller sener. Muskelsmerter er et hyppigt fænomen. Alle kender til at have haft ondt i en muskel efter en overbelastning. Det kan være den første  løbetræningsdag, hvor der ophober sig affaldsstoffer i musklen. Det giver nogle drøje smerter de følgende dage, men smerterne aftager derefter af sig selv. Sygdomme kan give muskelsmerter, men ofte er der ikke nogen speciel forklaring på deres tilstedeværelse.                             

Til Top

Muskelinfiltrationer kaldes også myoser. Et lokaliseret begrænset område i en muskel er spændt og ømt, og ved belastning tager ømheden til. Sådanne myoser findes hos mennesker med muskelsmerter. Der hersker en del uenighed om, hvordan selve myosen er opbygget. Det har ikke været muligt at give skudsikreforklaringer på, hvordan musklen er forandret inde i selve myosen. Og det er heller ikke alle læger, der accepterer begrebet myose - ligesom det heller ikke er alle, der kan føle dem med deres fingre. Men de, der har ondt, kan mærke myosernes tilstedeværelse. Hvorfor infiltrationer optræder, ved man heller ikke, men formentlig drejer det sig om en øget spændingstilstand i musklen. Det medfører så en sekundær iltmangel i musklen. Det er praktisk at inddele beskrivelsen af muskelinfiltrationerne i 2 kategorier, der henfører til, hvor udbredte og langvarige de er. Sekundære muskelinfiltrationer Disse er uhyre hyppige lidelser, der er årsag til mange af de lokaliserede smerter. En akut overbelastning af en muskel giver en smerte i et begrænset område. Det kan være fra et uheld, eller myosen kan optræde i tilslutning til et uvant arbejde. Eller en arbejdssituation, hvor der blot er ekstra pres på - eller måske overarbejde. En forkert arbejdsstilling vil også hurtigt kunne give ømme myoser. Nogle myoser optræder først efter længerevarende overbelastning, men de vil stadigvæk være lokaliseret i den region, der bliver misbrugt. Det kan være et statisk arbejde ved et samlebånd, hvor arbejdsemnerne hurtigt passerer forbi arbejderen. Musklen er da i en konstant spændingstilstand. Arbejdet kan også være énsidigt eller uhensigtsmæssigt på anden vis. Forskellige sygdomme kan give anledning til myoser. Omkring halvdelen af gigtpatienter har foruden deres ledsmerter også ømme infiltrationer. Ryglidelser ledsages også ofte af myoser i de lange rygstrækkere eller i sædemuskulaturen. Knoglebrud og andre mindre skader kan i deres efterforløb ligeledes give infiltrationer pgra spændingstilstande. Nervesygdomme med øget muskelspænding giver også perioder med infiltrationer. Sygdomme i de indre organer kan give meddelte smerter i ydre muskelregioner. Skulder- og rygsmerter ses hos hjertepatienten, og astmapatienten kan være øm i ryggen. Efterhånden overskygger disse nye spændinger den oprindelige sygdom. Nyresygdomme eller lidelser i underlivet kan give myoser lavt i lænden eller i det ydre bækken. Nogle gange er det imidlertid myoserne, der giver mistanke omsygdomme i de indre organer, uden at disse dog fejler noget! Psykiske problemer giver spændte muskler. Den psykiske spændingstilstand afspejles i kroppens måde at reagere på. Skuldrene trækkes op mod ørene, og hyppigt vil hovedet lude forover. Man taler ligefrem om et helt muskelværn eller muskelpanser, som den nervøse dækker sig inde bag. Det giverømme spændte myoser i såvel nakke som skuldre. Vejret spiller også ind. Kulde og fugt giver hos vissemennesker en spændigstilstand, der udløser de smertefulde myoser. Spændte muskler i brystkassen giver en mere stivnet vejrtrækning, som forstærker spændingstilstanden. Træk er også en vis form for temperatur-påvirkning. Både varm og kold luft kan give problemer. Den konstante susen fra enten en ventilator, aircondition eller et åbentstående vindue kan give nogle slemme infiltrationer. Og årsagen er måske ikke lige umiddelbart indlysende. Imidlertid er det ofte ikke muligt at finde en sammenhæng. Myoserne føles som dejagtige eventuelt ganske hårde partier i musklen. Tryk udløser den kendte smerte. Tilstanden med den ømme myose forbedres almindeligvis igen. Enten når den primære årsag fjernes, eller efter en hviletilstand. 

Som behandling kan bruges varme og massage af de ømme infiltrationer. Udspændingsøvelser og arbejdskorrektioner virker også befordrende mod tilbagefald. Styrketræning gør musklen mere modstandsdygtig mod overbelastning. Undertiden er kolde pakninger i det akutte forløb bedre end varmen. Der må man prøve sig lidt frem. Blokadebehandling med nåle eller lokalbedøvelse har oftest en glimrende effekt. Selvfølgelig var det allerbedste, hvis man kunne undgå de spændingstilstande, der giver infiltrationerne.                                  

Til Top

Betegnelsen betændelse kunne lade formode, at der var en infektion i senen eller dens skede. Det er der imidlertid ikke. Men der er en irritation i vævet (tendinitis), som opstår ved overbelastning. Man kan mærke de grynede, knudeagtige fortykkelser i bindevævet især langs senefæster eller ledbånd. Sommetider kan man mærke en knitren - som nyfalden sne eller kartoffelmel, der knuges - ved tryk hen over underarmens seneskedehindebetændelse. De er ligesom myoserne meget ømfindtlige for tryk, og måske udløses der en udstrålende smerte. Ofte sidder seneskedebetændelse på underarmen, vednakkefæsterne mod det ydre kranium, den store sædemuskel eller på ydersiden af låret. Knæets inderside og achillessenen er andre hyppige lokalisationer. Irritationen opstår som regel efter en overbelastning. Behandlingen er som for myosen. Men for at undgåtilbagefald skal der også tænkes på ændring af hverdagens gøremål, enten derhjemme eller på arbejdet. Eller måske er det fra en uheldig måde at håndtere tennisketcheren. Lokalbehandlingen kan suppleres med ultralyd eller gigt-piller, der får vævet til at slappe af og begrænser hævelsen.       

Til Top

Lidelsen primær fibromyalgi ( fibrositis ) er der inden for de seneste år blevet fokuseret mere og mere på. Der er her universel udbredelse af infiltrationer, som efterhånden giveranledning til svære kroniske smerter. Træthed er et andet symptom.   

Hyppige og efterhånden langvarige sygeperioder er almindeligt, og der følger gerne et tidligt erhvervsophør med. Herhjemme er der visse problemer med at få lidelsen anerkendt som berettigelse for førtidspension, men erfaringer fra udlandet må slå igennem må et tidspunkt. Kvinder i alderen 35-50 år er hyppigst ramte. Smerter og træthed gør dem til patienter, der jævnligt går til læge. Og de mange lægebesøg resulterer i adskillige undersøgelser inklusive røntgen. Prøverne er som regelnormale. Det eneste der findes, er en række ømme punkterrundt omkring i kroppen. Smerterne sidder dybt og diffust, ofte i nakke, lænd og sæde. Smerterne kan udstråle til især arme, og de kan ledsages af sovende fornemmelser. Smerterne forværres ved belastning, medens hvile giver lindring. Lette bevægelser give også linde, derfor er det ofte nødvendigt med hyppige stillingsskift. Trætheden hænger sammen med søvnbesvær. Både som indsovningsbesvær, men også fordi søvnen er overfladisk. Ligesom ved gigt er der en udtalt morgenstivhed. Andre organer i kroppen giver også irritationsmomenter. Ja nærmest alt er irritabelt.                                                                            

Der skal først og fremmest nogle gode hvil til. Arbejdsdagen skal haveindskudte hvil, og det er væsentlig at overholde fridage og ferier. Nattesøvnen kan bedres med en tilpas hård madras, og hovedpuden kan med fordel erstattes med en pølle. Kaffe, alkohol og tobak er dårlige ledsagere inden sengetid. Arbejdsmæssigt skal der sørges for en god ergonomi med gode arbejdsstillinger og gode arbejdsforhold i det heletaget. Det er af stor betydning ved denne tilstand at gå aktivt ind i at bevare sundheden bedst muligt. Det kræver styrketræning af den svækkede muskulatur. Og bio-feed-back, hvor der opnås en bevidst kontrol med de spændte muskler, giver en god afslapning og dermed færre smerter. Ved overvægt skal de overflødige kilo - i egen interesse - reduceres. Kulde forværrer som regel smerterne, mens varme virker lindrende. Da støj og stress ligeledes kan forværresymptomerne, bør disse elementer også begrænses. Blokader og akupunktur kan give midlertidige lindringer. Medicinsk kan der i de dårlige perioder bedst hjælpes med antidepressiva i mindre doser. Der medfører en vis smertelindring og en bedring af nattesøvn. Gigttabletter virker afslappende på samme måde som hovedpinetabletter.                                    

38-årig kvinde med 3 børn i alderen 19, 17 og 12 år. De sidste 10 år monteringsarbejde på mindre virksomhed. Opvokset på landet, tidligt lært at skulle klare sig selv. Gift som19-årig, fik hurtigt det første barn. På de første kortere jobs, var hun sygemeldt fra i 1 til 2 uger ad gangen. Ved perioder med arbejdsløshed var hun tvunget til hurtigt at komme i arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Efterhånden en evig kamp for begge ægtefæller at skaffe penge til familie og hus. Muskelsmerter forskellige steder i kroppen og træthed gjorde hende syg. Ved undersøgelse fandtes altid nogle ømme infiltrationer. Hyppigst i lænden og i nakken. Røntgenundersøgelse af ryggen 2 gange med 10 års mellemrum var normal. Efterhånden som årene er gået, har det været nødvendigt med længere og længere varende sygemeldinger. Der er et dagligt behov for smertestillende medicin. Reumatologisk specialhenvisning har desværre ikke bragt nyt liv til patienten. I perioder mavebesvær med træg afføring og generende luftdannelse. Børnene har indimellem været godt trætte af hende, for der skal ikke meget til at gøre hende ked af det. Efterhånden er tilstanden blevet kronisk og så smertegivende, at hun, selv om sidste sygemelding har varet knap 1 år, ikke har kunnet klare bare det huslige arbejde. Der søges nu førtidspension til hende under diagnosen primær fibromyalgi.                                        

Til Top