|
|
|
|
Der er gennem de seneste år registreret flere og flere arbejdsbetingede lidelser. Der kan være 2 årsager hertil. At der reelt opstår flere og flere lidelser, eller at den øgede opmærksomhed på problemet medfører flere anmeldelser. Det er måske kun toppen af isbjerget, der registreres, når det kommer til stykket. Herhjemme er der ikke uddannet ret mange læger i arbejdsbetingede lidelser, og på internationalekongresser er der kun få danskere til stede. Smerter fra arbejdsbetingede lidelser opstår hyppigst frabevægeapparatets muskler, sener og led. De syv hyppigste lidelser er seneskedehindebetændelse i underarmen ( 33% ), muskelinfiltrationer ( 21% ),diskusprolaps i lænden ( 11% ), lændesmerter ( 8% ), lumbago( 7% ), slidgigt ( 5% ) og gigt omkring skulderen ( 3%). Ser vi på erhvervene, ligger øvrige fremstillingserhverv og håndværkere øverst, dernæst følger servicefagene, kontor og håndværk, sundhedspersoner, bygge/anlægvirksomhed og jern/metal. Så følger forskellig teknik og nederst ligger landbrug.
Forhold vedrørende arbejdet er nedfældet i arbejdsmiljøloven og arbejdsskade-forsikringsloven. Der findes en fortegnelse over erhvervsbetingede sygdomme. Læger og tandlæger har anmeldelsespligt over for mistænkte og konstaterede arbejdsbetingede lidelser. Arbejdsgiver er pligtig at anmeldearbejdsulykker. Arbejdsskadeforsikringen anerkender afrivning af torntappe i ryggen, menisklæsioner fra hugsiddende arbejde, rotator-cuff læsioner i skulderen, nervelammelser efter tryk, vedvarende vibrationer, vedvarende tryk, særligt belastende uvant arbejde. Hurtigt gentagne og stærkt belastende arbejdsbevægelser.
4 af de 7 hyppigste smertegivende symptomer stammer fra ryggen. Hvert erhverv har sine specielle lidelser. Skademønsteret hænger sammen med de belastninger, personen kommer ud for. Er der tale om et statisk arbejde, opstår skaderne pgra blodmangel i vævet. Ved gentagne simple fysiske overbelastninger sker der skader i bindevævsstrukturerne, særlig når det drejer sig om høj-repetitive arbejdsprocesser, hvor den samme procedurer foretages igen og igen. De tunge løft giver anledning til lændesmerterne. Det monotone arbejde giver anledning til skulder-nakkesmerter. Forskellige faktorer spiller ind for udviklingen af rygsmerter. Løft med foroverbøjning af ryggen, hvor belastningen forstærkes yderligere, hvis det er tunge løft. Tunge løft i sig selv er også potentielle skadevoldere. Skæve ensidige løft, der er akavede. Fastlåste eller skævearbejdsstillinger. Uvant tungere løftearbejde. Vibrationer. Medvirkende årsager kan være klimatiske forhold, hvor arbejde i kulde, fugt eller træk forstærker de arbejdsmæssige belastninger. Visse personlighedstyper med tilbøjelighed til hysteri, hypokondri og depression er overrepræsenteret. Ligesom sociale problemer, tobak og alkoholindtagelser giveren øget hyppighed af gener.
Der er lavet flere forskellige rapporter over, hvorledes de enkelte erhverv belaster. Jord- og beton-arbejdere belastes af foroverbøjede arbejdsstillinger, tunge løft, der gentages hyppigt. Der skal skubbes og trækkes, og der kan opstå pludselige og uventede belastninger. Jo mere specialiseret arbejde, jo mere ensidige belastninger. Vibrationer fra vibrerende værktøj og lufthamre er andre skadevoldere. Murer-rapporten viser, at murere er mere belastede end malere. De foretager vridende asymmetriske bevægelser, og der er hyppige løft (mellem 350-2000 pr dag). De arbejder ofte i foroverbøjet stilling, og der er tunge løft. Flytter ca. 3000 kg sten pr dag ved opmuring, og 1000 kg mørtel vedpudsearbejde. Gulv-flise arbejde er statisk arbejde, med ens opmuring er blandet dynamisk og statisk arbejde. Lænde-ryggener optræder dobbelt så hyppigt hos murerne som malerne, og symptomerne debuterer 3 - 5 år tidligere som lumbago/ischias. De er lige hyppigt syge, men murerne må ty til længere sygeperioder. Murerne er indlagte dobbelt så hyppigt, og det samme gælder for ryg-operationer. Er arbejdet med nybyggeri blevet for belastende for den dårlige ryg, er arbejdet med småreparationer mere afvekslende og mindre belastende. Der er flere, der forlader faget, enten for at gå på førtidspension, efterløn eller for at bliver revalideret. Blikkenslagere er påvirket nogenlunde ligeligt i både deres nakke-skulder-region og deres lænd fra tunge løft, der ofte foregår i akavede stillinger. Tobaksarbejdere er mest forpinte i deres skulder-nakke-region fra deres manuelle arbejde. Syerske er påvirkede på samme måde i deres nakke og skuldre. Efterhånden er al fabriksproduceret syarbejde flyttet til udlandet til billigere arbejdskraft, så de skalder vil vi ikke se fremover herhjemme. Det har vist sig, at især de ømme punkter i disse regioner kan fortælle noget om langtidsudsigterne for disse arbejdsskader. Der er mange, der har et repetetivt arbejde, med måske flere tusinde af de samme bevægelser hver dag. Det bliver derfor et statisk arbejde, og deres udholdenhed begrænser sig til 10%af den maksimale muskelstyrke. Det drejer sig om syersker, slagteriarbejdet og posthusarbejdere. Husmoderen bliver også stillet over for store fysiske krav. Jo flere fødsler, der har været, jo mere har ryggen været generet af en øget krumning i lænden. Og den lille nyfødte tager jo hurtigt på i vægt, men skal alligevel slæbes rundt. Sker det i en lift eller indsats, er det ofte kun den ene side, der bruges, og ryggen kan så blive mere og mere skævt belastet. Lidt større børn plejer at blive placeret på den ene hofte, medens der laves forskelligt husarbejde. Myoser i skuldre i forbindelse med amningen er også meget hyppigt. Er køkkenbordet for lavt eller for højt, må man forsøge at korrigere dette misforhold, for der tilbringes mange timer i et køkken. Det kan være med et tykt skærebrædt eller en gulvhævelse foran køkkenbordet. Der sker også stor belastning af ryggen ved støvsugning og vinduespudsning. Ved havearbejdet knokler den stillesiddende kontormandpludselig løs i weekenden, hvor hele køkkenhaven skalt optrimmes. Ikke mærkeligt at hans mandag bliver en blå mandag på arbejdet.
Ergonomi er den videnskab, der interesserer sig for de forskellige arbejdsforhold. Både hos arbejderen, hans arbejdsplads og de maskiner, der skal betjenes. Allerede i skolen burde vi lære noget mere om korrekte arbejdsstillinger. I gymnastiktimerne kunne vi lære noget om rygbeskyttelse og muskeludvikling. Holdningsøvelser for at modvirke rundryggethed og sammensynkning. Noget der senere kunne bruges både i arbejdssammenhænge og derhjemme. På arbejdsstedet skal der informeres om de korrekte relevante løfteteknikker og de andre arbejdsprocessers udførelse. Er det siddende arbejde, skal stolen være med lændestøtte, der kan indstilles individuelt og gerne med armlæn, der aflaster skuldrene. Siddehøjden skal kunne indstilles individuelt, ligesom bordhøjden ved stående arbejde skal give et arbejde uden for megen foroverbøjning. Måske skal der være en let tilgængelig plade, der kan variere gulvhøjden, for det er jo sjældent, at alle er lige høje. Maskiner skal ved deres konstruktion være udtænkt, så deres betjening ikke kræver asymmetriske akavede stillinger. Ofte er det blot små midler, der skal til. Gevinsten er sparet sygefravær med smerter og andet ubehag, men også i form af sparede udgifter til sygefraværet og den måske deraf følgende produktionsnedgang. På hjemmefronten og i fritiden kan man også have glæde af at tænke ergonomisk. Det gør livet mere behageligt, men også lettere.
Som en anden profylaktisk foranstaltning kan arbejderne på en rygskole gøres mere rygbevidste. Der læres om ryggens anatomi. Ligeledes om korrekt bevægeteknik til det relevante arbejde. Løftene skal foretages symmetriske, og emnerne skal holdes tæt ind til kroppen. Hvor meget kan man løfte og hvor tit. Efterhånden anbefales det at lære en korrekt løfteteknik medstrakte ben, når noget løftes op fra jorden. For de fleste bøjer alligevel ikke ned i deres knæ. Og så kan de lige så godt være mere bevidste om ryggen i stedet. Ved drejninger skal benene flyttes med, og når man rejser sig fra en stol, skal det ene ben placeres foran det andet. Og man skal faktisk tænke på, at det er ens ende, der skal rejses! Rigtige hvilestillinger er ligeså betydningsfulde som de korrekte arbejdsstillinger. Der skal motiveres for passende motion i fritiden. Rygtræning skal gøre ryggen stærk til at modstå de krav, der trods korrekte arbejdspladser og maskiner alligevel vil være.
Ved de hyppige monotone arbejder kommer der efterhånden belastninger i underarmens seneskeder, ved større bevægelser i skulderleddet. Og meget hyppigt ledsages samlebåndsarbejde af muskelinfiltrationer i skuldrene. Rotator-cuffen er en samling af muskelfibre, der er tætvævet ind i skulderkapslen. De er med til at bevæge skulderen sammen med nogle muskler, der arbejder over længere afstande. Ved overbelastning sker der langs ad vejen en svækkelse af muskulaturen, og efterhånden optræder smerter. Særlig som intense smerter, der generer nattesøvnen. Smerten sidder i skulderen, men kan også stråle ud til overarmen. Der kan ligeledes være smerter, der stråler ned langs ydersiden af underarmen og de ydre fingre. I starten kan lidelsen vise sig som snurren og brænden. Der skal behandles med aflastning, som kan foregå ved at armen placeres i en slynge. Smertestillende og gigttabletter giver lindring og får hævelsen til at forsvinde hurtigere. Men man skal huske på, at sener og ledbånd er længe om at genvinde fuld styrke, der kan godt gå flere måneder, ja måske op til 1 helt år førend skulderen kan bruges normalt igen. I mellemtiden trænes skulderen op med isometriske øvelser for at øge muskelstyrken. Seneskedehinde-betændelse ( eller kald det tendinit, det er lettere at huske ) er en irritation af de seneskeder, der beskytter senerne til underarm og hånd. Ved overbelastning opstår der smerter og hævelse. Nogle gange med sovende fornemmelser ud i hånden. Undertiden kan man ved at mærke på området fornemme en knitren, som nyfalden sne. Armen skal have ro. Smertestillende og gigttabletter kan sammen med blokader give god lindring. Optræning af muskulaturen er også her alfa og omega. Sociale konsekvenser Tages der ikke de nødvendige profylaktiske forholdsregler, fører det til et stigende antal sygemeldinger. Og de behandlinger, der i begyndelsen kunne hjælpe, giver efterhånden ikke længere den samme effekt. Det bliver nødvendigt med langtidssygemeldinger, der måske kunne forhindres med omplacering på arbejdspladsen eller revalideringsforsøg. Ryggen er årsag til størst sygefravær. 14% der er sygemeldte over 5 uger. Og når vi når ud over 3 mdr. udbetales 1/3 af dagpengebeløbene til de 7%, der fortsat har ryggener. Så der er virkeligt noget at hente med en god profylakse gennem rygskole-arbejde inden skaden er sket. Og for hver pension, der kan spares, vil man sammenlagt spare 1.5 mill kroner, hvis det drejer sig om en 40-årig.( Der findes i øvrigt 245.000 førtidspensionister i forvejen. ) Der er mange parter involveret i samarbejdet om den godtfungerende arbejder. Men også når han bliver syg af sit arbejde. Arbejderen selv må prøve at styrke de funktioner, som han fortsat kan varetage, således at en sygemelding måske helt kan undgås. For er sygemeldingen der først, giver det i løbet af 1 - 2 mdr. selv hos de arbejdsstabile og velfungerende arbejdere psyko/sociale konsekvenser, der går ud overidentitetsfølelsen og troen på fremtiden. Arbejdskammerater og arbejdsleder kan virke meget motiverende over for den syge ved at fremsætte håbet om snart at se den sygemeldte tilbage i jobbet. Enhver opstart efter en sygemelding ud over nogle uger burde være i deltidsregi. Hvem starter med at løbe 10 km den første dag efter en længere pause fra løbetræningen? Egen læge og sociale myndigheder kan med deres lokalindsigt foretage hurtige indgreb, der måske i førsteomgang er mere tidsforbrugende, men på længere sigt viser sig betydeligt mindre ressourceforbrugende. Det kræver nytænkning at samarbejde omkring de truede på et meget tidligt tidspunkt i forløbet af en sygemelding. Det kræver, at der opstilles nogle mål for et sygeforløb. Alle bliver derved gjort mere aktive og engagerede.
59-årig kvinde, der gennem 15 år havde lavet det samme arbejde ved et samlebånd. Efterhånden snurren ned i begge arme og hænder. Smerter ved bevægelse i hø. skulder, og dårlig nattesøvn pgra smerter fra skulderen. Besvær med at læse avis fordi hænderne ryster ganske fint. Er nødt til at have hjælp til kartoffelskrælning og meget andet køkkenarbejde. Efter sygemelding i 1/2 år var symptomerne trådt så meget i baggrunden, at hun kunne genoptage arbejdet. Ikke det tidligere arbejde, men et arbejde i samme virksomhed, hvor der var mere afveksling, fordi der i mellemtiden var indført jobrotation. Medens hun var sygemeldt, var tilfældet meldt som en mulig arbejdsbetinget lidelse.
|
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 06-01-2015
|
