PIND-MENTAL

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                       Op

bulletSlidgigt
bulletSmerter og funktionstab
bulletSmerter og sygdomme
bulletForskellige lokalisationer
bulletLedegigt
bulletBehandlinger
bulletAndre gigtformer
bulletSygehistorie

 

Gigt giver ofte anledning til smerter både fra led og muskler. Der kan være lette tilfælde, som hurtigt går i sig selv, men ofte kommer der lange perioder med smerter og funktionsnedsættelse. Gigt er imidlertid ikke kun en enkelt ting. Alt afhængig af lokalisation og ledforandringer taler man om forskellige former for gigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slidgigt

Artrose eller slidgigt er en ledlidelse, hvor brusken, der beklæder ledfladen, efterhånden går til grunde. Bruskens stødpude-funktion ophæves, og selve ledspalten ind snævres. Under normale forhold er brusken lige så glat som silke, og bevægelser kan let foregå. Ved slidgigt dannes der gradvist flosser i bruskoverfladen. Når brusken nedslides, sker der også noget med knogleenden i leddet. Der sker en knoglenydannelse for at modvirke den øgede belastning, et forhold der kan vises ved røntgenundersøgelse. Både som en fortykkelse af knogleenden og som en nydannelse af små knoglefremspring på de ubelastede knogleender.

Slidgigt optræder med stigende hyppighed i de højere aldersklasser. Det er efter 40 års alderen, at gigten rigtig sætter ind. Fra 60 års alderen kan der konstateres slidgigt hos op mod 80%. Men det er heldigvis ikke mere end 30%, der har symptomer. Dog lidt afhængigt af lokalisationen. Er der gigtforandringer i hofteleddet, er der langt hyppigere også smerter. Mænd har hyppigst gigt i hofter og ankler. Hos kvinder plager gigten hyppigere i fingre, knæ og bækkenled.

Slidgigt kan inddeles efter, om gigten indtræder uden noget kendt årsag eller efter en forudgående lidelse. Det kan være efter medfødt hofteskred, hvor gigten kan sætte ind mange år efter. Tidligere forstuvninger, knoglebrud og meniskoperationer disponerer også for en senere udvikling af gigt. Store belastninger fra tungt arbejde kan give gigt, ligesom det ses hos sportsudøvere, der har været meget ihærdige. Desværre kan man ikke på forhånd sige, hvem der skulle holde lidt igen for at undgå gigten.

Overvægtige risikerer med større hyppighed at få gigt i deres led, og i hvert tilfælde vil gigt i for eksempel knæene give større problemer hos netop de overvægtige, fordi belastningen bliver større. Og gigtplagede led reagerer mod for store belastninger. Det vil som regel være på indersiden af knæet, at generne er størst.

Der er 2 væsentlige problemer forbundet med slidgigt. Smerter og funktionstab.                                             

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Smerter

Smerterne opstår, fordi knoglenydannelserne trykker på den omkringliggende knogleoverflade. Der opstår også et øget venetryk inde i knoglen, og det giver smerter. Ødelæggelse af sener og ledkapsler gør også ondt. Smerterne følger et bestemt mønster.

I starten af forløbet er der smerter ved belastning og hvilelindring. Når gigten har været der i en periode, begynder igangsætningssmerterne, som svinder, når leddet bliver varmet godt op. Det kan være om morgenen, hvor stivheden varer i kortere tid - under et kvarter. Eller det kan være efter at have siddet i en stol gennem længere tid. Det er svært at få sig rejst og komme i gang.

Efterhånden kan der optræde en meget generende natlig smerte, der ødelægger søvnen. Vejrliget spiller også ind efter et mønster, idet mange kan mærke forandringer i koldt og fugtigt vejr. Forandringerne sætter ofte ind inden ved optræk til vejrforandringerne, og disse patienter er på en måde udstyret med nogle indbyggede "barometre", der kan fortælle om vejret de kommende dage. Nogle få undtagelser mærker mere til gener i varmt vejr. Der har dog aldrig videnskabeligt kunne påvises nogen sammenhæng mellem smerterne og barometerstanden.

Funktionstab

Der kommer funtktionsindskrænkninger i de vægtbærende led efter nogen tid. I begyndelsen er det smerten, der begrænser bevægelsen. For når et led gør ondt, holder man igen. Og et led, der ikke bevæges normalt, bliver mere stift, så derfor starter mange gange en ond cirkel.

Efterhånden er de forandringer, som gigten bevirker, med til yderligere at låse leddet fast. Det skyldes indskrumpninger i kapslen, knoglenydannelserne og de muskelkontraktioner, som gigten udløser.                                           

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellige lokalisationer

Hofterne kan blive sæde for endog meget invaliderende slidgigt, der gør livet til en plage, indtil en aflastende operation med indsætning af en ny hofte bringer nyt liv til patienten. Heldigvis går det ikke altid så galt.

Desværre er det ikke muligt at opstille profylaktiske forholdsregler, der ville kunne gavne dem, der har en mildere form for hoftegigt, således at de kunne undgå en sværere gigt. Den kommende tids forskning bør løse noget af gåden om, hvorfor slidgigt opstår. Det ville være med til at begrænsede ofte hyppige pensionssager, der kan være et resultat af en mangeårig hoftegigt. Smerterne sidder som en dyb borende smerte både i sædet og i hoften. Herfra kan den stråle ned til indersiden af låret. Ja helt ned til midten af knæet. Så derfor skal man også tænke på hoftegigt ved smerter i knæet.

I starten følger smerten mønstret med smerter ved belastning og igangsætning, men efterhånden bliver smerten konstant. Og den kan så ved sin styrke blive invaliderende. I dette forløb kan der opstå krampagtige ledaflåsninger. Udover ledforandringerne kommer der bløddelsforandringer med myoser i sæderegionen og lænden. Samtidig sker der en øget fremad krumning af lændebuen. Gangen bliver besværet, enten som en halten eller en vralten, hvis det går ud over begge hofteled. En stok placeret på den raske side kan aflaste. Eventuelt skal der 2 albuestokke til.

I starten skal der bruges almindelige hovedpinetabletter, og disse kan suppleres med gigttabletter. Lokalbehandling med forskellige former for blokader kan også hurtigt komme påtale. Det kan være akupindtri med tørre nåle, injektion af lokal bedøvelse eller binyrebarkhormon. For at modvirke den smertebetingede stivhed er øvelsesterapi væsentlig. Ofte er det en fordel at lave bevægelser i liggende stilling, da der jo her kan laves bevægelser uden kroppens belastende vægt.

Den overvægtige har glæde af at tabe sig. Noget der kun kan ske ved kalorieindskrænkning, da hofterne jo er med til at begrænse den fysiske aktivitet.

Siden slutningen af 70'erne er de mest invaliderede hofter blevet erstattet med kunstige hofter af syntetisk materiale. Men ofte er der ulidelige lange ventetider på disse operationer efter at først behovet er blevet erkendt hos den enkelte. Et år med den venten opleves ofte som et helvede. Det er væsentligt, at ventetiden bruges fornuftigt til at holde resten af kroppen i gang.

Særligt hos yngre kvinder ses chondromalacien, som er en forandring af brusken på bagsiden af knæskallen. På bagsiden af knæskallen sidder der følelegemer, som giver smerter, når der er en nedsat bruskmængden. For hvert skridt, der tages, overføres 3 gange kropsvægten til området bag knæskallen. Det betyder derfor meget at anvende en sko, der er stødabsorberende. Belastninger med bøjede knæ bør undgås. Lidelsen kaldes iøvrigt også "biograf-knæ". Knæskallen er mest stabil ved strakt stilling, og det er derfor en god ting at sidde med benene strakte. Og styrkelse af den store lårmuskel på forsiden giver også øget stabilitet. Svømning bekommer dem godt, ligesom en knæbandage. Heldigvis er der tale om en forbigående lidelse, der gerne plejer at klinge af efter et par år.

Optræder der gigt i knæet, kan det i starten vise sig ved, at gangen bliver usikker eller klodset. Efterhånden kommer smerten. Det er især ned ad trapper og gang på hårdt underlag, som volder besvær. Der kommer ansamling i knæet, og der er skurren i leddet. Behandlingen kan være som med hoften. Og efterhånden er kunstige knæ en god og hyppig anvendt løsning på et knæproblem.

Skulderen kan blive sæde for en meget ubehagelig smertegivende tilstand, der kaldes en frossen skulder. Det har nu intet med frost at gøre, men hvad der i øvrigt er årsag til lidelsen vides ikke. Den kommer uden nogen forudgående hændelse, og den ses hyppigst i aldersgruppen40 - 60 år. Der er en overvægt af kvinder. Skulderen bliver meget øm, og der er indskrænket bevægelighed. Det er især udaddrejning af skulderen, der er begrænset. Skulderledskapslen skrumper ind, og derved begrænses bevægelsen.

Dette i modsætning til den form for skuldersmerter, der opstår i efterforløbet af en skulderlæsion, hvor efterforløbet også er betydeligt kortere. For det tager lang tid med en frossen skulder. I gennemsnit 30 mdr. De første 3 - 9 mdr er der mange smerter, og disse forstyrre ofte nattesøvnen. Derefter kommer en periode, hvor det er stivheden, der er den dominerende. Og til sidst genopbygningsperioden. Der opnås desværre kun lidt med behandling. Tidligt i forløbet er det rart at gå med armen i en slyngefor at aflaste. Når smerterne har fortaget sig, skal der foretages en aktiv udspæning af leddet, der skal modvirke kapselskrumpningen. At der er tale om en aktiv udspænding vil sige, at det er personen selv, der skal gøre det. Styrketræning som isometriske øvelser, hvor musklerne spændes uden bevægelse, kan bevare muskelstyrken, til der kommer bedre tider. Det ser nu ud til, at 90'ernes operation bliver kunstige skulderled. Nu beherskes leddene i knæ og hofte, og opmærksomheden kan rettes mod skulderen.                           

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledegigt

Den rheumatoide artrit eller den ægte ledegigt er lokaliseret til mange led. Det er en immunsygdom, hvor kroppen reagerer mod nogle af dens egne antigener. Den er sjælden før 20 års alderen, og den ses hyppigst mellem 35 og 45 år. Men findes i øvrigt i alle aldre. 3 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Der findes ca. 50.000 tilfælde i DK.

Der er uspecifikke ledsmerter, dvs ledsmerter, der kan forveksles med andre typer af gigt. Men der er et karakteristisk forløb med ledhævelser i flere regioner. Hyppigst ses håndled og fingerled angrebne. På fingrene er det grundled og mellemleddene, der rammes, yderleddene rammes ikke. Disse forandringer bruges i diagnosen ledegigt, idet man kan se det på et røntgen-billede. Ofte er der en vis symmetri i lokalisationen, som kan være i alle led. En speciel lokalisation er de øvre nakkehvirvler, der kan give anledning til endog meget svære smerter.

Til forskel fra slidgigten er morgenstivheden et meget større problem, idet det varer mere end 1 time at komme rigtigt i gang. Ledegigten giver desuden anledning til almene symptomer fra hele kroppen med periodisk træthed og blodmangel. Lavtryk og øget luftfugtighed giver forværring af symptomerne.

Reaktionen i leddet begynder med en ændring af kapselbeklædningens inderside, efterhånden kan der ske en ødelæggelse af selve knogleenden i leddet. Hos nogle ses svære leddeformiteter. Fingrene bliver skæve, kan ligne svanehalse, og der kan optræde stivhed eller fejlstillinger i andre led.

Slimsækkene ved senerne kan blive betændte, og der kan skeen kraftig irritation i seneskederne. Muskelsvind kan også høre med til billedet. Der dannes knuder i underhuden. Disse gigtknuder sidder ofte ved fremspringende skeletdele omkring leddene. Når diagnosen skal stilles, undersøges blodet for specielle gigtmarkører. Blodsænkningen kan fortælle noget omgigtens aktivitet.

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Behandling

Først og fremmest skal smerterne holdes i ave med smertestillende medicin. Den basale smertepille er magnyl. Den skal selvfølgelig tages i tilstrækkelig dosering for at der kan være en effekt. Dvs. 6 - 8 tabletter i døgnet. Da overbelastning forværrer tilstanden, skal der indskydes gode hvilepauser.

En grundig information om sygdommens mulige forløb gør det lettere at forholde sig til lidelsen. Selvfølgelig er der ikke 2 forløb, der er ens. Men det almindelige er, at sygdommen veksler, således at der kan være lange perioder, hvor det går godt. Men altså også det modsatte. I de dårlige perioder må man så mobilisere det positive lyssyn, der gør, at man kan se frem til de kommende gode perioder, hvorfra der atter kan hentes et overskud.

Da et psykisk moment i lidelsens opståen ikke helt kan udelukkes, er det selvsagt en god ting at undgå unødige spekulationer, der ellers kunne give angst og depressioner. Det er heldigvis kun et fåtal af ledegigt-patienterne, der kommer i kørestol, så der er ingen grund til at frygte et sådant forløb, førend det er der.

Symptomsvingningerne kan foregå inden for den samme dag, men også fra uge til uge, eller mdr. til mdr. Almindelige gigttabletter kan supplere magnyl, når der er behov for det. Det er ikke ualmindeligt, at tabletterne skaltages i op til 3 uger, førend man kan se en effekt. Forskellige former for fysioterapi kan også gavne. Varme fra parafinbade kan gavne fingerleddene, kortbølgeterapi og øvelsesterapi kan lindre smerter og bevare muskelstyrke og begrænse ledstivhed. Man skal selvfølgelig gå meget lempeligt frem med træningen, da overtræning kan give forværringer. Det er en balancekunst, hvor det er forløbet, der må give et fingerpeg om, hvor aktiv man kan tillade sig at være. Både den fysiske træning og den psykiske tilstand er med til at bedre livskvaliteten, således at gigtpatienten påtrods af de dårlige perioder bevarer troen på sig selv og egen formåen.

Den medicinske behandling kan ved sværere tilfælde gå ud på at begrænse aktiviteten i ledegigten, for derved at undgå ødelæggelserne i leddet. Til den ende findes der mere potente stoffer, som desværre også er behæftet med flere bivirkninger, som kan være alvorlige. Ydermere er de langsomtvirkende, idet de først virker efter måske 6 uger op til 6 mdr. Så der er altså god brug for tålmodighed. Disse mere potente stoffer kan bremse sygdommen, og der kan ses en vis normalisering af de forskellige blodprøver. Der må af og til prøves forskellige medikamenter for at finde den rette terapi. Det vil ofte være stærkt forhøjede blodprøver eller røntgenforandringer, der gør det rimeligt at påbegynde en længerevarende kur. Guldsalte, malariamidler, penicilamin, methotrexat er sådanne stoffer. Nogle virker som guld og malariamidler tidligt i forløbet. Guld gives som indsprøjtninger over længere tid, de andre som tabletter. Mulige bivirkninger fra indre organer gør hyppige blodprøvekontroller og urinundersøgelser nødvendige. Ved malariamidlerne er det nødvendigt med jævne mellemrum at få en øjenlæge til at undersøge øjnene. Der kan være problemer med sollys og hudsygdommen psoriasis. Ved penicilamin kan tidligere penicillinallergi være et problem. Methotrexat gør specielt leverundersøgelser nødvendige. Glucocorticoider eller binyrebarkhormoner har en god umiddelbar effekt på gigten, men de giver desværre ikke nogen permanente forbedringer. Som regel skal der bruges så store doser til at opnå forbedringer i den almene tilstand, at der opstår stor risiko for nogle af de alvorlige bivirkninger af binyrebarkhormonet. Det er især knogleafkalkningen, som kan give pludselige brud i ryggen eller i låret uden forudgående læsion, der er mest frygtede. Ved infektioner skal dosis øges. Cellegifte, der også anvendes til cancer, bruges i visse sværere tilfælde af ledegigt. Det er kun som en sidste udvej, at man tyr til disse stoffer.

Som smertestillende medicin og samtidig angstdæmpende kan anvendes antidepressive og andre former for nervemedicin. For at give en rolig nattesøvn, kan der suppleres med sovemedicin. Ingefær har vist sig at have en meget gavnlig virkning på gigten. Ingefær virker over det samme system som gigttabletterne, idet prostaglandin-dannelsen nedsættes, men der er muligvis også andre virkningsmekanismer, der endnu ikke er kortlagte. Bruger man ingefærpulver skal man starte med et halvt gram om dagen, indtil man har vænnet sig til det, derefter går man gradvist over til 1/2 gram 3 gange daglig. Det kan bruges i supper, vegetarretter samt i sovs. På det allerseneste har der vist sig positive erfaringer med fiskeolier.

Da mange af dagliglivets gøremål er beregnet for folk med fuld førlighed, har det været nødvendigt at opfinde et hav af hjælpemidler, som gigtpatienten kan få glæde af. Det kan være lige fra åbning af medicinglas til håndgreb på vandhaner, elektriske save til franskbrød og kød. Ergoterapeutisk vejledning kan gavne mange patienter og gøre hverdagen overkommelig.

Det kan også være arbejdspladsen, der kan ændres således at patienten længst muligt kan forblive i erhvervslivet afhængigt af lidelsens forløb. Ved svære smertetilstande kan operative indgreb komme påtale. Det kan være operationer, der gør led stive. Eller muskelforkortelser, der ophæves.        

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre gigtformer

Polymyalgia rheumatica eller muskelgigt er en gigtform, der lokaliserer sig til overarme og skuldre evt. lår. Der kommer et akut indsættende smerter og bevægeindskrænkning, og patienterne kan have svært ved at klare påklædning. Der findes kraftig forhøjet blodsænkning, medens de andre gigtprøver er normale. Forandringer i blodkarrene kan vise sig i en prøve fra en arterie i tindigenregionen. Binyrebarkhormon har som regel en dramatisk effekt, idet man allerede indenfor det første døgn kan se en betydelig smertelindring, ligesom blodprøverne normaliseres. Under denne kur skal der undersøges for eventuelle bivirkninger med blodprøver og urinundersøgelse for sukker. Almindeligvis brænder sygdommen ud efter måneder eller nogle få år. Der skal derfor laves aftrapningsforsøg med binyrebarkhormonet, når tilstanden har været i ro i nogen tid.

Urinsurgigt eller "Kaptajn Voms syge" skyldes en ophobning af urinsyre i kroppen. Den viser sig ved anfaldsvis optræden af stærke smerter hyppigst fra storetåen ( podagra ). Men det kan også være andre led. Det starter hyppigt meget akut ud på natten. Leddet bliver ømt, rødt, hævet og varmt. Kulderystelser og feber. Det akutte anfald behandles med smertestillende og gigttabletter. Når de værste smerter er klinget af startes med en behandling, der har til formål at sænke indholdet af urinsyre i blodet. Urinsyren kommer ind i kroppen fra bl.a. kraftige kødretter som engelsk bøf med rødvin til. Men også andre spiser kan udløse anfaldet. Man skal stile efter sin idealvægt. Særligt hvis der er tilbøjelighed til tilbagefald. Men der er dog også nogle, der kun har et enkelt anfald, eller måske med 10 år imellem. Infektioner kan ledsages af ledsmerter. Enten som en del af selve infektionen. Det er så kun et led, der er angrebet. Dette kan bl.a. ses ved kønssygdommen gonore. Gigten kan også komme som en reaktion på infektionen, som er overstået på det tidspunkt, hvor symptomerne kommer. Der er da ofte flere led med i sygdommen.

Yersenia-maveinfektion kan sætte ind med ledsmerter efter 1 mdr. Hvis de sidder i hoften kan smerterne være meget udtalte og begrænse almindelig gang. Men tilfældet klinger hurtigt af igen. Som led i en cancersygdom kan der optræde gigtgener, der kræver en almindelig effektiv smertestillende behandling.

 Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sygehistorie

67-årig kvinde havde gennem 10 år periodiske smerter i begge hofter. I starten kun i den højre, men efter et par år var det begge hofter, der var smertegivende. Allerede som spæd havde hun haft medfødt hofteskred. I flere år kunne hun klare sig med almindelige smertestillende medicin og gigttabletter. Men efterhånden gik det hurtigt ned ad bakke, og bare det at komme ud af sengen var en lidelse. Hendes 2 krykkestokke var ikke mere til megen hjælp. Hun påbegyndte da en behandling med akupindtri, hvor der blev sat nåle i de værste smertegivende steder omkring begge hofter. Efter et par behandlinger var der god smertelindring, og hun kunne begynde en øvelsesterapi. Hun begyndte at gå mere frit omkring med sine krykkestokke. Og efter 10 behandlinger kunne hun klare sig med en stok. En dag var hun så uheldig i skyndingen at falde over katten. Det blev nødvendigt med genoptræning efter et lårbensbrud, men hendes nye optimisme og troen på et godt resultat efter den første kur fik hende til at gøre hurtige fremskridt igen.

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                           dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 04-12-2014                       Web-site er oprettet 15-01-2002