|
|
|
|
At være mobil, vil sige at være bevægelig. At være hypermobil vil sige at være overbevægelig. Det, der er overbevægeligt, er leddene. Det er først fra begyndelsen af 1980'erne, at man er blevet opmærksom på dette specielle fænomen. Man regner nu med, at det drejer sig om ca 5% af den danske befolkning. Pr. definition er det en overbevægelighed af fingrene, således at lillefingeren kan bøjes 90 grader bagud. Tommelen kan vrides om til underarmen - og det vel at mærke uden besvær. Albuen kan overstrækkes, og det samme kan knæleddene. Ryggens overbevægelighed viser sig ved, at når personen bøjer ned til den ene side, så når armhulen længere over end til midtlinien. Ved foroverbøjning med strakte ben kan helehåndfladen lægges i gulvet. Det at være hypermobil giver ikke altid problemer. Tværtimod kan man udnytte det til for eksempel gymnastik. Særligt kendes det fra de akrobatiske østeuropæiske gymnastikpiger. Andre er så ekstremt smidige, at de kan optræde som slangemennesker. De kan bringe sig selv i de mest akavede stillinger, uden at det volder dem problemer eller besværligheder. De kan vride skulderen om flere gange, og bogstaveligt talt kan de lade sig pakke ned i en kuffert. Men det kræver som regel intens træning at bevare denne smidighed. Optræder der symptomer med smerter fra hypermobiliteten, taler man om det hypermobile syndrom.
At der kan være symptomer, som knytter sig til hyprmobiliteten, finder mere og mere udbredelse. Førhen gik den kategori af patienter rundt og blev ofte opfattet som neurotikere, for der var jo ikke rigtig noget at finde på dem, når de blev undersøgt hos lægen.
Overbevægeligheden skyldes, at ledbåndene er meget elastiske. Der er sket en forandring med fibrene, således at deres kollagene og elastiske komponenter afviger fra det normale. Det kan være som en medfødt lidelse, eller den kan optræde ved stor smidighedstræning. Symptomerne kan starte allerede i barneårene. Det, som man ellers kalder "vokseværk", hører formentlig ind i denne gruppe. Det er børn, der efter forskellige belastninger får smerter. Og smerterne holder ved, uden at man bliver ved med at huske belastningen. Det kan sidde i hælen, og er der årsag til mange gener efter f. eks. fodboldspil allerede hos lilleputterne. Forstuvninger optræder også tidligt. Mindre vrid ved håndbold eller fodbold får fingerleddene eller anklen til at skride ud over sin grænse, og den smertefulde forstuvning optræder. Får skaden ikke lov til at hele op, opstår muligheden for de hyppige forstuvninger, hvor leddene bliver mere og mere hypermobile. De hypermobile kan høres på afstand. I puberteten hos piger bliver det en gene, at de kan høres, f.eks når de går op ad trappen. De knirker mere i deres led, end trappen gør. Det kan være nogle enkelte led, og måske er de selv opmærksom på, at de lige skal have strakt et led igennem for at få det til at sige knæk. Knækket kommer fra en lille eksplosion, der sker inde i leddet, idet der opstår vakuum, når leddet overstrækkes. De mest almindelige knæklyde er dem der opstår når der "knækkes fingre". Der går gerne 1 - 2 timer før kunststykket kan gentages. Der er registreret en hyppighed på 5%, men der findes betydeligt flere, som ligger på grænsen til at være rigtige hypermobile. De får de samme problemer, og det er derfor naturligt at forklare deres symptomer ud fra samme teorier. Fænomenet ses hyppigst hos kvinder. For nogle år siden registrerede jeg på 1 1/2 år 274hypermobile patienter med smertegivende led symptomer. Så der er mange af dem. Der findes etniske forskelle. F.eks. er finger leddene mere hypermobile hos indianere i forhold til negre, som generelt er mere bevægelige end hvide.
I voksen-alderen optræder symptomerne afhængigt af den enkeltes udfoldelse. Men det er gerne efter en overanstrengelse, der kommer gener. Det kan da være som smerter i muskler, sener eller led. På armene sætter belastningerne i senerne sig som tennis eller golf-albuer. Tennisalbuen sidder på ydersiden af albuen, medens golf-albuen er lokaliseret til indersiden. Der kan være smerter, som kræver sygemeldinger, eller smerter der gør almindeligt arbejde til en plage. Sidder lidelsen i skulderen, kan det være som en koldskulder. Pgra smerterne holdes skulderen i ro, og i løbet af ca. 1 uge bliver skulderen nu så stiv, at det kan være endog meget svært at få den i gang igen. At et led kan blive stift ved ikke at blive brugt kendes typisk fra et knoglebrud, hvor leddet skal trænes op efter gipsfjernelsen. Mht stivhed er skulderen et meget ømtåleligt område. Der skal derfor hurtigt i gang med en ledfrigøring. Nerverne kan komme i klemme ved overbelastning af håndleddet, således at der kommer sovende fornemmelser ud i fingrene. Det kan være så udtalt, at det kirurgisk bliver nødvendigt at spalte de stramme partier. På benene sætter belastningerne sig hos især unge kvinder som smerter på bagsiden af knæskallen. Det kan give hyppige gener og udelukke sportsaktiviteter. Menisk-læsioner og ledbåndslæsioner er også hyppige. Hos overvægtige kan der komme slidgigtforandringer på midtersiden af knæet. De elastiske ledbånd bevirker nemlig en fremadskridende kalveknæ. Nervetryk kendes også i foden, hvor det kan give smerter ud under foden, og natlige smerter op i læggen. Ryggen er en endog hyppig lokalisation for det hypermobilesyndrom. Det kan være som spændte muskelinfiltrationer i nakken af at holde hovedet opad - normalt er det jo ledbåndene, der giver en vis oprejst stilling. Disse spændinger kan så atter forårsage hovedpine og endog migræne. Eller som kroniske rygsmerter, discusprolaps og den specielle lidelse, hvor forreste del af 5. lændehvirvelglider fremad. Ryghvirvlen bliver simpelthen delt i 2, og nerverne kan komme invaliderende i klemme. Ses hos mange af de dygtige og smidige østeuropæiske gymnaster, når de bliver ældre. Hos et tiltagende antal gravide ses et specielt fænomen med smerter i bækkenet, når graviditeten skrider fremad. Det er den såkaldte bækkenløsning, der kan give en meget ubehagelig tilstand med mange smerter, en pinefuld gang, og idet hele taget besvær ved alle bevægelser. Aflastning og specielle korsetter kan give støtte, men de har brug for god opbakning fra omgivelsernes side. Hos nogle kan leddene være så løse, at de meget let smutter ud af led. Hos de helt små kan det være som det medfødte hofteskred, der skal behandles med en speciel frøskinne i 3 mdr. Eller det kan være albueleddet, der skrider ud af led, når man vil rejse den 2 årige op fra gulvet efter et fald. Denne lidelse har en tilbøjelighed til at gentage sig hen ad vejen. Eller det kan være et skulderled, der pgra gentagne skred, får behov for en stabiliserende operation. Enkelte kan blive så slatne i deres ledbånd, at de blot ved at bruge musklerne kan få skulderen eller andre led ud afled, men også på plads igen. Med årene kan der optræde gigt i de mere belastede led, og det giver selvfølgelig en vis stivhed. Noget der ellers også almindeligvis indtræder med årene. Det er særligt leddene, der har været hyppigt forstuvede eller ude af led, der kan blive sæde for gigtforandringerne.
Mange af de hypermobile opfatter sig efterhånden, som de har haft flere og flere smertetilstande, som personer, der paradoksalt nok er meget stive. Men det er altså ikke leddene, men musklerne der bliver stive af deres kroniske spændingstilstand. Det er af stor betydning at den rette sammenhængkonstateres. Dels fordi patienten på den måde kan blive diagnosticeret som havende en kendt lidelse, der kan givesmerter - i stedet for at blive kaldt neurotisk. Frustrationer over ikke at kunne forstå/give forklaring på de mange fænomener, der ledsager hyprmobiliteten, forsvinder derved. Dels også fordi det kan være med til at højne moralen hos den hypermobile, der måske går og frygter, at en kroniskleddegigt er ved at udvikle sig. Da der er tilbøjelighed til en familiær ophobning pgra det arvelige moment, er der andre lidelsesfæller i familien. Det gør det noget nemmere at have med at gøre. Man er nemlig ikke ene om at være sådan "skruet sammen". Ved erhvervsvalg er det af betydning, at der vælges et arbejde, der kan blive afvekslende. For hyppige tunge løft vil helt sikkert ødelægge ryggen. Allerede i skolen skal der tages hensyn til de hypermobile og let trætbare led. Der skal skaffes ordentlige siddemuligheder både i skolen og i hjemmet. Læsning i længere tid ad gangen skal foregå med skråstilling af bog eller hæfte. Skrivearbejdet bør foregå i flere tempi - og gerne uden at næsen er helt nede i papiret. Forskellige sportsgrene der kræver stor smidighed er gunstige for de hypermobile f.eks højdespring. De bliver sjældent gode kuglestødere, og ved bodybuilding når de også hurtigere deres begrænsning. De er gode til ballet med mindre deres hypermobilitet er så udtalt, at de står og svajer bagud i knæene. Her kan en god muskelstyrke rette bod på skavanken. Guitarister og pianister kan få problemer, hvis de som professionelle er nødt til at træne mange timer dagligt. Her er det igen vigtigt med pauser.
Et hyppigt fænomen hos de hypermobile er blå mærker rundtomkring på kroppen. Ofte kender de ikke til deres opståelsesmåde. De blå mærker kommer efter mindre stød, der ikke bemærkes som noget særligt. Afklædt afsløres de så. Småblødningerne kan formentlig også forklare, hvorfor der let opstår smerter fra ledbånd. Mindre småslag mod leddet vil nemlig belaste med en lille blødning, der efter 1 dag eller 2begynder at gøre rigtig ondt. Og i ledbåndene tager sådanne blødninger længere tid om at blive renset væk af kroppen. De kan derfor give anledning til smerter.
Manipulationsbehandling eller behandling hos en kiropraktorer en lækkerbisken at udføre, idet det er meget let at få disse hypermobile led til at give de små klik, der kan virke så godt på f.eks en fastlåst nakke. Desværre viser det sig med tiden, at den hypermobile får mere og mere brug for disse behandlinger. Hver gang leddet bliver sat på plads på denne bratte måde, opstår der nemlig en tiltagende løshed i leddet. Det er derfor kun tilrådeligt at bruge manipulation under ganske specielle omstændigheder ved vedvarende aflåsninger, der ikke lader sig løsne må mere skånsomme behandlinger. Og der skal helst være lange perioder imellem. Den foretrukne behandling er en muskeloptræning, således at musklerne bedre kan modstå den daglige brug. Da bevægeligheden er god nok, skal der satses mere på en dynamisk træning, hvor musklen spændes, uden at der foregår en for stor smidighedstræning. Og selv om det daglige arbejde måske nok styrker muskulaturen er der god brug for en ekstraindsats. Udspænding af de spændte muskler hører her med som en naturlig og gavnlig ting. For at modvirke belastningerne er det vigtigt med korrekte arbejdsstillinger og en god løfteteknik. Øvelserne skal ledsages af en øget opmærksomhed på muskulaturen, således at en øget kropsbevidsthed kan forhindre unødvendige belastninger. Og så kan den hypermobile jo se frem til, at overbevægeligheden trods alt bliver mindre med årene.
30-årig kvinde, der er født med dobbeltsidig hofteskred. Det blev konstateret ved fødslen, og hun blev dengang lagt i gips. Gennem årene en del småforstuvninger ved håndboldspil. Til sidst lagde hun håndbolden på hylden og valgte at gå til jazz-ballet. Blev så dygtig til dette, at hun kunne fungere som instruktør flere gange om ugen. Af og til får hun hovedpine af spændinger på jobbet som sekretær. Der laver hun så nogle gode udspændingsøvelser, ligesom hun bruger den mentale træning til afslapning og smertebehandling. Når spændingerne bliver for kraftige, får hun en eller to blokadebehandlinger som akupindtri. Det har gjort, at hun ikke længere så tit har hovedpine. En gang imellem smutter ryggen ud af led. Førhen gik hun så i lange perioder med ukarakteristiske mavesmerter, hvor mavemedicinen ikke hjalp. I dag får hun ryggen til at slappe af med akupindtri og muskelhindeudspænding ( MFR ). Hendes mor kommer også af og til med et hold i ryggen. Hun kan næsten ikke engang kravle, når det er på sit værste. Begge sønner er udtalt hypermobile, den ene medhyppige albueskred. |
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 06-01-2015
|
