Lægekunst                                                          Hvis du ikke går til yderligheden, er der ingen grund til at gå /Asger Jorn)
	Nye udfordringer
	Apparatfejlsmodellen

Smerter indgår som en ubehagelig bestanddel i mange forskellige sygdomme, ja, smerten kan undertiden være særdeles invaliderende. Det er imidlertid først indenfor de seneste år, at der er fokuseret på en mere effektiv smertebehandling. Mange læger er nødt til selv at stykke en viden om moderne smertebehandling sammen. Det kan være gennem selvstudier eller specielle smertekurser. Behovet for yderligere viden om smerteproblemerne afhænger af den enkelte læges interesse. Og jo større denne interesse er, jo bedre kan smertepatienterne blive hjulpet. Gennem en bedre smertebehandling kommer der nyt liv til smertepatienterne. Men det er også meget væsentlig for et smerteforløb, at man som smertepatient selv ved noget om smerter og smertemekanismer. Den tid bør være forbi, hvor man blindt finder sig i at være en del af en behandling. Du må selv aktivt gå ind i håndteringen af dit eget liv - også når der er en smertetilstand i gang, uanset årsagen til smerten.. Hospitalslægerne ser kun toppen af isbjerget af sygdomme. Eller på en anden måde: hvis 1000 mennesker i løbet af en måned føler smerte, så vil de 800 acceptere smerten umiddelbart eller selv gøre noget ved den uden at henvende sig til deres læge. Og af disse patienter vil 6 blive henvist til en hospitalsafdeling. Med andre ord er der kun 6 ud de1000, som har behov for at blive viderehenvist til sygehuset. Almindeligvis er bøger beregnet for læger om smerter skrevet af specialisterne fra hospitalet. Men da de kun ser et fåtal af alle de mange smertepatienter, afviger de flestes smerteproblem fra "lærebogspatientens. Derfor kan uddannelsen i smertebehandling ikke foretages alene på sygehuset. Forstadierne behandles nemlig hos den praktiserende læge, hvor traditionen er meget forskellig. Lege artis Den lægevidenskabelige skole kræver, at der skal behandles "lege artis", dvs. efter lægekunstens regler. Behandlingen skal med andre ord følge det indstuderede og afprøvede. Der foregår til stadighed en rivende udvikling og forskning, der går, at mange behandlingsprincipper forlades. De forældes og bliver uhensigtsmæssige. Nogle viser sig endog at være skadelige på længere sigt. Men samtidig kommer nye behandlinger til, der enten kan erstatte eller forbedre de allerede eksisterende. I denne dynamiske udviklingsproces kan der derfor godt opstå uenighed blandt de lærde om, hvilken behandling, dertil et givent tidspunkt, er den bedste. Og med den moderne teknologi skrider behandlingsudviklingen meget hurtig frem. Som praktiserende læge må man konstatere, at det imidlertid ikke altid kan lade sig gøre at behandle efter disse lægeregler. Der findes nemlig mange tilstande, hvor til der slet ikke findes nogen beskrevet behandling. Patienten risikerer derfor at ende som Sorteper med den besked, at "det må du lære at leve med". Trods de mange gode behandlingstilbud, der findes både på sygehusene og hos specialisterne, er der desværre stadigvæk patienter, der atter henvender sig til den praktiserende læge med deres uløste smerteproblemer. Fokuseres der kun på denne kategori, ville det hurtigt kunne virke deprimerende for behandleren. Men disse patienter ud gør netop den store udfordring. Der må nemlig søges nye veje.                       

Til TOP                                                                                 

På et tidspunkt dukker den id‚ op, at betydningen af at behandle lege artis måske også kunne have en anden mening. For det at behandle lege artis kan også være en behandlerkunst, der kræver intuition og kreativitet. Og jo mere viden og erfaring, jo større mulighed har disse 2 kvaliteter for at komme til udtryk. Intuition regnes normalt for en kvindelig dyd, modsat det at bruge lommeregneren eller computeren. Men med en større erfaring og et deraf følgende større overblik bliver det muligt at se en sammenhæng bag detaljerne. Det er ikke logiske regler, der giver dette overblik, snarere en intuitiv fornemmelse for en sammenhæng. Kreativitet kræver divergent eller lateral tænkning. Den konvergente tænkning kan sammenlignes med at sejle ind i de norske fjorde med skyklapper for øjnene. Jo længere man når ind i bunden af fjorden, jo mere detaljeret kan man se en ting, men overblikket mangler. Ved at sejle udad i stedet for åbner der sig mulighed for nye frugtbare oplevelser og et videre syn. Det kræver mod, men vejen bliver banet for den divergente tænkning og dermed større kreativitet. Alternativ behandling Som praktiserende læge har jeg ca. 7.000 patientkontakter af forskellig art i løbet af 1 år. Gennem mine 12 år i almenpraksis er det derfor blevet til en hel del erfaringer, der kan kombinere så vel gammel som ny viden. Den nye viden er både hentet indenfor den autoriserede lægeverden og på det område, som mange kalder det alternative. Det har været nysgerrighed, der har drevet værket. Ergonomistudier i slutningen af 70'erne, hvor ikke særlig mange kendte ret meget til de arbejdsmæssige problemer, der opstår af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, medførte for mig nogle "sidegevinster", idet andre mere specielle emner viste sig at være endog særdeles spændende. På den måde har jeg gennem de sidste 10-12 år studeret mange forskellige smerteemner. Smerteinteressen har spredt sig som ringe i vandet, der er kommet i mere og mere oprør. Nyere undersøgelser viser, at ca. 50 % af den danske befolkning af og til kontakter alternative helbredere. Dette må skyldes et behov for mere end det, den etablerede lægestand kan tilbyde. Hos de alternative helbredere kan der hentes 2 ting. Forklaring og behandling - dog ikke nødvendigvis hos dem alle. Befolkningen er ude efter en årsagssammenhæng, som de kan forstå. Og det uanset om der er tale om strømme, vandstråler eller magnetisme. Og nogle af disse meget forskelligartede alternative terapier indeholder så elementer, der også kan anvendes i den lægelige behandling. Uvidenskabelige metoder Ved introduktion af nye behandlingsmetoder er det, indtil metoderne er beviste, nødvendigt at efterprøve metoderne uvidenskabeligt. Men med den lægevidenskabelige skoling som baggrund kan dette gøres på en kritisk og udforskende facon. Da Søren Kirkegaard formulerede sine filosofiske tanker, der kunne vedrøre mangt og meget - eller i hvert fald enten/eller - var han heller ikke altid lige videnskabelig. I behandlingen er det imidlertid ikke kun et spørgsmål om et enten / eller snarere et: både - og. Behandlingen repræsenterer med andre ord en proces med flere synsvinkler. For at komme videre er det nødvendigt at være åben, men altså også kritisk. Man taler meget om et paradigmeskifte, hvor man skal give afkald på gamle hævdvundne erfaringer. Men dette er dog ikke nødvendigt. For en del af det, som vi har, er ganske udmærket. Det, vi har brug for, er en udvidelse af vor begrebsverden, således at det kvalitative kan supplere det kvantitative. De forskellige behandlingsformer bliver derved komplementære størrelser, der supplerer hinanden. Den udbrændte læge/patient Der tales i lægekredse meget om den udbrændte læge. Der afholdes kurser i, hvordan denne tilstand kan undgås. Når der er et sådant behov, må det være fordi hverdagens stress, også giver stressede læger, som ikke trives godt i deres job. Og læger, der ikke er i god trivsel, savner et overskud at se ud af. Smertepatienterne lades derved i stikken. Der kan selvfølgelig være mange årsager til denne manglende trivsel, men en måde at komme videre på kunne være at tage nye udfordringer op. Det kunne patienterne også få det bedre af. En bedre behandling ville på denne måde bliver et ikke uvæsentlig produkt af den lægelige trivsel. Selvfølgelig kan patienten også føle sig "udbrændt" som smertepatient, og her gælder selvfølgelig det samme. Smerteproblemet skal tages op som en fælles udfordring, der på længere sigt giver mulighed for vækst - for både patient og læge.                                           

Til TOP

Til TOP